At bygge et PermaHus

Hvis du gerne vil bygge et PermaHus har vi hele pakken klar til dig. Vi tager dig i hånden helt fra de første skitser til byggeriet står færdig.

syd1

Forløbet kan grundlæggende opdeles i 3 faser, som er beskrevet herunder:

1: Skitse og idéprojekt

Hvis du har tegninger af dit hus fra arkitekt kan vi nemt beregne en overslagspris på byggeriet. Vi gennemgår samtidig projektet for at se om der er steder vi kan optimere mht. til energi-forbrug, passiv solvarme og materialevalg. Dette sikre at du får et hus, der lever op til de højeste standarder indenfor miljørigtigt byggeri.

Har du idéer til hvordan dit hus skal se ud, men mangler tegninger hjælper vores ingeniør og arkitekt med at fastlægge et projekt-forslag. Derefter kan vi bestemme en overslagspris på byggeriet.

2: Projektering og sagsbehandling

plan

Vælger i at gå videre med projektet udarbejdes en kontrakt.
Herefter påbegynder vi detail-projekteringen af byggeriet, hvor vi i samme process indsender tegninger og beregninger til den lokale byggemyndighed.
Byggeriet kan efter godkendelse og udstedelse af byggetilladelse gå igang.

3: Byggeriet

Byggeriet udføres som udgangspunkt i hoved- eller total-entreprise. Vores faste leverandører og håndværkere sikre en ensartet og jævn arbejdsgang.

Der tilknyttes en fast kontaktperson, så du altid ved hvem du skal tage fat i undervejs. Dette er gældende fra de første skitser til sidste indvendige finish.

Typisk vil det tage mellem 3-6 måneder at færdiggøre et almindeligt parcelhus på
ca. 140 m² alt efter byggestil og materialevalg.

2015-09-30-18-16-41-0142